22. okt. 2013
Af Jan Bergman

Rasmus Seebach får sin egen radiostation

Rasmus Seebach i radioen
Rasmus Seebach i radioen.
Foto: Birger Storm
I dag kan lyttere af den digitale platform Radioplay få en hel dag i selskab med Rasmus Seebach.

Tirsdag den 22. oktober lancerer SBS Discovery Radio en radiostation som udelukkende spiller de store hits med Rasmus Seebach og de numre, der har inspireret ham.

Mellem numrene fortæller Rasmus om sin karriere, samt om de sange der har inspireret ham helt tilbage fra barndommen.

- Det er da super sjovt, og jeg er nu også meget beæret over, at der er en hel radiostation, der kun spiller mine sange. Jeg glæder mig til at tune ind og lytte med, selvom jeg jo nok kender de fleste af sangene, fortæller Rasmus Seebach.

Rasmus Seebach-radio lanceres i takt med opstarten på NOVAs store konkurrence, hvor heldige lyttere kan vinde billetter til Rasmus' eksklusive ”NOVA Live & Intim koncert”, torsdag den 14. november.

NOVA Rasmus Seebach Radio kan høres på radioplay.dk samt på Radioplay’ appen.

Fra mandag den 28. oktober kan man desuden på stationen helt eksklusivt høre numre fra Seebachs kommende plade ”Ingen kan love dig i morgen”, der udkommer mandag den 4. november.

Læs mere om: