Rasmus Seebach nomineret til adskillige Danish Music Awards
Når den danske musikbranche den 8. november fejrer sig selv ved Danish Music Awards, er Rasmus Seebach nomineret hele seks gange i fem kategorier - han er således nomineret to gange i den samme kategori, oplyses det på Danish Music Awards' hjemmeside.
Sammen med storebror Nicolaj Seebach og Lars Ankerstjerne er Rasmus Seebach nomineret i kategorien "Årets danske sangskriver - Koda prisen" for "Ingen kan love dig i morgen". I "Årets danske hit" har Rasmus Seebach både sangene "Olivia" og "Øde ø" med, og han er også nomineret i kategorien "Årets danske udgivelse" for "Ingen kan love dig i morgen".
Samme udgivelse er også nomineret i kategorien "Årets danske popudgivelse", og så er populære Rasmus Seebach også nomineret i kategorien "Årets danske solist".
Og Rasmus Seebach er meget glad for alle de nomineringer:
"Kære venner. Jeg har den vildeste optur over at være nomineret hele 6 gange til dette års Danish Music Awards. Det er lige så meget jeres fortjeneste, så jeg vil gerne sige TUSIND TAK, fordi I støtter mig og lytter til min musik! Kram Ralle", skriver han på sin Facebook-profil.
Danish Music Awards finder sted i Forum i København - læs mere om billetter til arrangementet og de andre nominerede her.