Rasmus Seebach står bag mest indtjenende julesang

Rasmus Seebach

Rasmus Seebach

Foto: Lars H. Laursen/BILLED-BLADET
"Lille store verden" indtager pladsen som nummer et og skubber klassikerne ned ad listen.

Rasmus Seebach gør det igen og igen: Sender en single på gaden, der straks bliver til et hit - og fylder sparebøssen.

Én sang, der gør det særligt godt, er julesangen "Lille store verden", som var titelsangen til julekalenderen "Juleønsket" i 2015. Ifølge Koda ligger den nummer ét på listen over de mest indtjenende danske juleange i 2016.

Når den kan slå gamle juleklassikere som "Når Sneen Falder" og MC Einars "Jul Det’ Cool", er det ifølge Koda fordi, streamingtjenesterne har gjort deres indtog. Sidste år stod de for en tredjedel af indtjeningen. 

Koda Julehitlisten 

1. Rasmus Seebach – Lille Store Verden

2. Gulddreng – Guld Jul

3. Mads Langer – I En Stjerneregn Af Sne

4. Thomas Helmig & Søs Fenger – Når Sneen Falder

5. MC Einar – Jul Det’ Cool

6. Drengene fra Angora – Jul I Angora

7. Cisilia feat. Hasan Shah – Kold December

8. Juice, SOAP, Christina Undhjem & Remee – Let Love Be Love

9. Noah – Tag Mig Tilbage

10. Karen Gardelli – Alletiders Jul

 

Seebach nummer 10 på radiolisten

Rasmus Seebach har fortalt, at han var så glad, da han blev spurgt, om han kunne tænke sig at lave en sang til en julekalender, og popsangeren nød det så meget, at han skrev en julesang til, "Der' noget i december".

Til BILLED-BLADET fortæller han, at han elsker jul mere, end folk lige regner med.

Men selvom han er den danske kunstner, der tjener mest på sin julesang, er det ikke hans "Lille store verden", der bliver spillet mest i radioen. Sidste år lå den nummer 10 på listen over de mest spillede danske julesange i radioen, imens "Jul Det' Cool" lå nummer et. Mændene bag "Jul Det' Cool" tjener desværre ikke så meget på deres sang, da de aldrig fik lov at sample sangen "Sleigh Ride", hvis melodi er gennemgående i hittet.

Top 10 i radioen

1 Jul  Det' Cool -MC Einar

2 Let love be love - Juice, S.O.A.P., Christina, Remee

3 Når sneen falder - Thomas Helmig/Søs Fenger

4 I en stjerneregn af sne - Mads Langer

5 Julesang - Gnags

6 Christmas Time - Ida Corr

7 Guld Juld - Gulddreng

8 Finally it’s Christmas again - You Know Who

9 Kold december - Cisilia Feat. Hasan Shah

10 Lille store verden - Rasmus Seebach

 

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden