3. nov. 2012
Af af Jan Bergman

Remee tager navneforandring

Remee
Remee
Foto: Krestine Havemann
Den 37-årige folkekendte musikmager Remee, har rettet henvendelse til myndighederne for at få nyt navn.

Egentligt er Remee ikke hans rigtige navn, men blot et kunstnernavn. På dåbsattesten står der, eller rettere stod der, Mikkel Johan Imer Sigvardt.

Men det navn har sangskriveren og musikeren tilsyneladende ikke været helt tilfreds med. Ifølge Ekstra Bladet har han nemlig fået det ændret til Remee Sigvardt Jackman.

At han nu har taget sit kunstnernavn Remee som sit rigtige fornavn, er næppe den helt store overraskelse, men efternavnet Jackman lå ikke umiddelbart i kortene.

Om Remee har en fascination for den australske X-Men-skuespiller Hugh Jackman, melder historien ikke noget om, men måske han har følt, at Jackman klingede lidt bedre på den internationale scene, frem for Sigvardt, der nu er hans mellemnavn.

Læs mere om: