12. maj. 2010
Af af Helle Skram de Fries

Remee til BILLED-BLADET: Jeg Ser lyst på fremtiden

Remee
Remee
Foto: Birger Storm
Millioner af kroner er tabt - alligevel føler Remee sig både rig og heldig.

Han har mistet en masse millioner og erkender, at det skyldes fråseri og manglende overblik, men Remee piver ikke. Han glæder sig nærmest over, at den økonomisk lussing har lært ham at sortere i sine forretninger og også luge ud i vennekredsen, så han i dag kan koncentrere sig om de sunde forretninger og de rigtige venner.

- Jeg er lettet og taknemmelig, fortæller han til BILLED-BLADET fra sin villa i Tyrkiet.

Her slapper han af med sin 11-årige datter Emma, nogle nære venner og forretningsforbindelser. Også ekskæresten, Michala Kjær, støtter ham.

- Michala støtter mig som altid, og hun har lært mig at sortere i vennekredsen. Det var tiltrængt at få renset ud i overflødige projekter og mennesker. Jeg ser mere lyst på fremtiden end nogensinde, og vi har en spænende forretningsplan, der involvere de ting, jeg elsker: Musik, Oasis Club i Tyrkiet og Zen (Remees natklub i København red.).

Remee er ikke ked af, at han kommer til at leve mindre luksuriøst og har været nødt til at klippe pladerne på sin Aston Martin.

- Jeg har kørt i alle de biler, jeg har lyst til, og det rager mig en papand - bare vi kommer frem!

Læs mere om: