22. aug. 2014
Af John Lautrup

Remee: Vi er ikke kærester mere

Remee
Remee og Simone Popovic
Foto: AOP
Remee og kæresten, Simona Popovic, har slået op efter fire år sammen.

Remee får god tid til at koncentrere sig om sin kommende opgave som "X-Factor"-dommer. Her&Nu skriver, at han og kæresten gennem fire år, Simona Popovic, er gået fra hinanden.

Den 39-årige musiker og den 24-årige model har længe haft knas i forholdet. Allerede sidste sommer slog de op for en kort periode.

Ifølge Her&Nu blev de inden en fælles ferie til Ibiza i år enige om, at det er slut. Og over for ugebladet bekræfter begge, at bruddet er endeligt, og at de denne gang holder fast i beslutningen. Derudover har de ingen kommentarer.

Simona Popovic og Remee mødtes i 2010, da hun ved siden af sine modeljobs også arbejdede som værtinde i hans natklub, Zen. Dét job har hun ikke længere. Ved siden af sine modelopgaver læser hun design på Margretheskolen.

Læs mere om: