30. aug. 2010
Af af Thomas Flindt

René Dif krydser Danmark til fods for kræftramte børn

René Dif
René Dif
Foto: Birger Storm
Det er blevet mode at støtte en god sag, og nu er Rene Dif hoppet med på vognen.

Vi kender ham som forsanger i det elskede popband Aqua, vi har set ham vrikke med hofterne i Vild med dans, og han har vundet Allstars med sit kor fra Bornholm. Nu kommer vi også til at kende ham som den danske Forrest Gump.

Netop denne skæve og specielle person, der blev spillet af Tom Hanks i 1994 i filmen af samme navn, har været inspirationskilden for René Difs næste projekt - han vil gå fra København til Skagen.

Projektet, som kaldes både banebrydende og ambitiøst, går ud på at indsamle så mange penge ind som muligt til organisationen Familier med kræftramte børn, og under turen besøger René Dif kræftramte børnefamilier og sygehuse med kræftafdelinger.

Turen tilbagelægger han på en uge, og ligesom i filmen er alle velkomne til at følge ham undervejs - og René Dif, han er selvfølgelig klædt ud som Forrest Gump under hele turen.

Læs mere om: