19. aug. 2010
Af af Thomas Flindt

Retten slår fast: Lina Rafn skal betale sine egne kjoler

Lina Rafn foran Højesteret.
Lina Rafn foran Højesteret.
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Lina Rafn har travlt. Mens hun giver den gas på de danske scener rundt omkring i landet, skal hun også tage sig af sin nyfødte søn. Hun fik dog tid til at møde op i retten i dag.

Sagen stammer helt tilbage fra 2001. Det er almen kendt, at musikere bruger en masse penge på scenekostumer og andet lir til deres shows. Af de udgifter havde skattevæsenet accepteret et fradrag på 5000 kr. til Lina og Infernal.

Lina Rafn var dog ikke helt enig i den beslutning, og hun ville have lov til at trække hele 22.000 kr. fra i skat.

Det er blev så til en næsten ti år lang retssag, som nu har fået en dom. - Nej, Lina, den går ikke.

Den lange kamp har derfor været nyttesløs, og det er en ulykkelig dag for alle musikere, synes Lina.

- Det er et stort nederlag for alle små erhvervsdrivende. Det beviser, at der kun er en vej, nemlig den politiske. Hvis vores regering påstår, at de bakker op om initiativer for vækst, så skal de sørge for, at sådan noget her ikke kan ske igen, udtaler hun skuffet til TV 2.

Læs mere om: