8. jul. 2025
Af Helle Skram de Fries

Richard Ragnvald efter kollegas død: Vi er en uddøende race

Richard Ragnvald.
Richard Ragnvald.
Foto: Søren Jul Lamberth.
Per Kauczkis død har sat tanker i gang hos den 77-årige dansktop-sanger.

Mandag 7. juli blev det meldt ud, at dansktop-sangeren Per fra duoen ”Lis & Per” er død 85 år gammel. En trist meddelelse, der ramte mange i dansktop-verdenen. Også Richard Ragnvald.

- Jeg har kendt Lis og Per al den tid, de har været i branchen. Den første tanke, der ramte mig, efter den triste besked var: Så mistede vi en mere.

Lis og Per Kauczki.
Lis og Per Kauczki.
Foto: Martin Høien.

Dansktop forsvinder

- Vi har jo mistet Dario og Peter Belli. Keld og Hilda har meldt ud, at de stopper, og det samme gør "Fede Finn og Funny Boyz." Vi er en uddøende race, mener den erfarne popsanger og konkluderer:

- Der kommer nye til, men musikken er en helt anden. Decideret dansktop-musik forsvinder.

Lis og Per Kauczki.
Lis og Per Kauczki.
Foto: Martin Høien.

- I gamle dage stod vi på blokvogne og i øltelte. De seneste år har Lis & Per og jeg selv primært spillet på plejehjem. Vi er ude at spille for de gamle, men vi er også selv blevet gamle.

Her er Richard Ragnvald ved Odense Sommerrevy tidligere på året.

Richard Ragnvald.
Richard Ragnvald.
Foto: Martin Høien.

To afgørende minutter

- Det er skønt at spille på plejehjem og se, hvordan man gør folk glade. Det gjorde Lis og Per også. Vi spillede også for det samme publikum i 70’erne og 80’erne.

- På et tidspunkt fik Lis & Per to minutter i Tv Avisen – og det åbnede dørene til et nyt publikum på Sjælland.

- Ligesom jeg spillede Lis og Per også for private – til fødselsdage og andre festlige lejligheder.

- Der kommer altid en mormor eller en farmor til, der skal synges for, lyder det fra Richard Ragnvald, der blandt mange andre sange har ”Kære lille mormor” på repertoiret.

Nu er der ingen kære Per længere, og dermed heller ingen ”Lis & Per”. Endnu en af de store dansktopstjerner er slukket.

Vi holder dig opdateret i vores nyhedsbrev!

Fotoet herunder taget på Østergaard Hotel 25. oktober 2024. Det var sidste gang Richard Ragnvald så Per, da han sammen med Lis var til revy.

Richard Ragnvald sammen med Lis og Per Kauczki.
Richard Ragnvald sammen med Lis og Per Kauczki.
Foto: Privat.

Mere om: