Richard Ragnvald måtte ned på knæ

Richard Ragnvald og Vibeke

Richard Ragnvald og Vibeke

Foto: AOP

Den populære sanger Richard Ragnvald holdt 65-års fødselsdag og tog fusen på alle gæsterne.

Onsdag, 15. august 2012 - af Ken Richter

- Du må helt ned på knæ. Det har jeg jo set på film.

Sådan svarede Vibeke tilbage i februar, da Richard Ragnvald efter 25-års tilløb endelig friede. I hemmelighed planlagde parret bryllupsfesten, så den faldt sammen med Richards 65-års fødselsdag.

- Skal vi ikke gå over i kirken og tænde et lys for min mor, der kunne være fyldt 100 år, spurgte Richard sine 30 gæster.

I kirken spillede orglet, og præsten kom pludselig ind, mens Vibeke blev fulgt op til alteret af parrets 23-årige søn Thomas.

13 numre af BILLED-BLADET for 475 kr.
Klik her og se hvor meget du sparer!


Efter vielsen var der i haven dækket op til en romantisk bryllupsfest, hvor der blev serveret helstegt pattegris fra slagter Lund i Grundfør ved Aarhus, og der blev festet til den lyse morgen.