27. jun. 2013
Af af Malan Joensen

Robbie Williams og fruen køber hus til knap 80 millioner kroner

Robbie Williams og fru Ayda Field køber luksushus på øen Mustique
Robbie Williams og fru Ayda Field.
Foto: AOP
Det tidligere ”Take That”-medlem forkæler familien med eksklusivt hjem i Mustique.

Sangeren Robbie Williams har netop købt en ejendom på den caribiske ø Mustique til en værdi af 9 millioner pund – knap 80 millioner kroner. Det skriver avisen The Sun.

- Robbie har ledt efter et hjem i Caribien i et stykke tid. Han overvejede Bahamas, men forelskede sig i Mustique, og besluttede sig for at tage skridtet den sidste gang han og Ayda (hans kone, red.) besøgte stedet i maj, oplyser en kilde til avisen.

Kendissted med privat atmosfære

- Han har haft et fantastisk år med en udsolgt tour, og det hjalp dem med at tage beslutningen. Han og Ayda elsker stedets private atmosfære. Eftersom der kun er en håndfuld restauranter, vil han uundgåeligt støde ind i berømte naboer. De forestiller sig at bruge en masse tid der. Det er det perfekte sted at slappe af, uddyber kilden til the Sun.

Og Robbies berømte naboer kan for eksempel være ”Rolling Stones”-legenden Mick Jagger, der har hus i nærheden.

Også designeren Tommy Hilfiger, hertuginde Catherine og prins William holder efter sigende af den skønne ø, hvor Robbie Williams nu har købt fast ejendom.

Læs mere om: