Rørende og humoristisk: Dario Campeotto beder om 80 år mere

Dario Campeotto

Dario Campeotto

Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET

Sangeren Dario Campeotto har indsunget en sjov og rørende sang, hvor han ser tilbage på sit liv – og be'r om 80 år mere.

Onsdag, 20. februar 2019 - af Casper Nielsen

Dario Campeotto er stadig fuld af vigør – og selvironi.

 

På en ny sang - ”Giv mig 80 år mere” - ser han tilbage på livets gang og alle dets store højdepunkter.

"Den tid, der gik, føles kun som et kvarter – så giv mig 80 år mere", synger Dario.

Sangen er skrevet som en hyldest til Dario Campeotto af kollegaen og vennen Rasmus Krogsgaard og har fået musik af Mickey Pless, der er sangerens faste kapelmester.

Jeg har det dejligt med at synge

Dario sang den selv ved sin 80-års fødselsdag og fik mange til at trække på smilebåndet, da der indgår adskillige selvironiske betragtninger.

 

- Sangen er mit et og alt. Så længe jeg kan, og stemmen er i orden, har jeg det dejligt med det, siger Campeotto, der også netop har sendt et nyt album med 11 sange på gaden i forbindelse med sit 60-års jubilæum.

Man kan på Facebook se en video og høre Dario synge den rørende og sjove tekst ved at klikke på linket her.