Sangeren Mike Tramp: Har ikke set min kone i flere måneder

Mike Tramp.

Mike Tramp.

Foto: AOP
Den tidligere korleder fra TV 2’s ”AllStars” har så travlt med at turnere i udlandet, at han ikke ser meget til sin familie.

Siden Mike Tramp gjorde karriere som forsager i popbandet Mabel i 70’erne, har han både været med i rockgruppen White Lions og været korleder i TV 2-programmet ”AllStars”.

Det er fire år siden, han var på skærmen i sangkonkurrencen, og i øjeblikket har han travlt med at turnere rundt i udlandet som musiker med en akustisk guitar.

For 53-årige Mike Tramp er det et drømmejob, men desværre betyder hans musikkarriere, at han ikke ser meget til sin indonesiske hustru, som bor i Indonesien med deres børn.

En evig konflikt

- Jeg har ikke set min kone og mine børn siden marts måned, hvor jeg har turneret i USA, og nu venter yderligere tre måneder med turne i Europa, siger Mike Tramp til Ekstra Bladet og tilføjer:

- Det er en evig konflikt, som der nærmest ingen løsning er på. For mig er det bare at fortsætte med min musik og så håbe på, at tiden løser problemet.

Han udkommer med sit nye album ”Museum” til august, og han har 50 shows i Europa foran sig – efter 40 shows i USA. Det lyder af måske af meget, men Mike Tramp er en beskeden mand.

- Selvfølgelig kunne det godt blive større, hvis tiden var til det. Men jeg er tilfreds med det niveau, jeg er på. Hvis jeg samtidig kunne få orden på mit familieliv, så fristes jeg til at sige, at jeg har nået lykken, fortæller sangeren til avisen.

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden