Sanne Salomonsen giver million-rabat på luksusvillaen
Det har Danmarks ukronede rockdronning, Sanne Salomonsen, måttet sande efter i 13 måneder at have forsøgt at afsætte sin luksusvilla i Charlottenlund nord for København.
Derfor har hun nu for anden gang sat prisen ned - denne gang med én million kroner - så huset nu koster ni millioner kroner mod tidligere 12,9 millioner kroner, da hun udbød det til salg i februar 2011. Det skriver Boliga Kendte.
Med prisfaldet kan den 228 kvadratmeter store villa købes til en kvadratmeterpris, der ligger 12 procent under gennemsnittet for området.
Sanne Salomonsen har i løbet af udbudsperioden udskiftet mæglerkæden Home med kendis-mægleren Jan Fog, som blandt andet skriver, at boligen ligger i et "særdeles eftertragtet kvarter", og at der er adgang via en elstyret smedejernslåge og elegant brolagt indkørselsparti.
Indenfor er der en stor vinkelopholdsstue med pejs og udgang til en syd-/vestvendt gårdhave med pergula, spisestue med opvarmet sandstensgulv og brede fløjdøre til gårdhaven.
Sanne Salomonsen købte huset i 2005 for 5,9 millioner kroner.