15. apr. 2014
Af John Lautrup

Sarah Zobel og Burhan G i givtig bolighandel

Sarah Zobel
Sarah Zobel
Foto: AOP
Parret havde en heldig hånd, da de sidste år købte lejlighed sammen.

Sarah Zobel og kæresten, Burhan G, har tjent hele 350.000 kroner på at eje en lejlighed i bare ni måneder, skriver Ekstra Bladet. Parret betalte i juni sidste år 6.475.000 kroner for en 269 kvadratmeter stor lejlighed på Gammel Kongevej, og da de i marts skilte sig af med den igen, måtte køber lægge 6.825.000 kroner.

Det giver, som Ekstra Bladet har regnet ud, en ganske net månedlig fortjeneste på 38.888 kroner.

Pengene har de dog ikke kastet i nye boligeventyr endnu. Sarah Zobel er flyttet i en lejelejlighed i Hellerup, mens Burhan G er flyttet i kendis-ghettoen, Stay, på Islands Brygge. Angiveligt fordi han her kan spille musik uden at genere naboerne.

Parret har ikke forklaret, hvorfor de er flyttet hver for sig, men ifølge Sarah Zobel er det ikke en permanent tilstand.

- Det er rigtigt, at han er flyttet derind. Men jeg skal ikke bo der. Vi kan ikke alle sammen være der. Så det er midlertidigt, indtil vi finder noget andet, har hun tidligere sagt til Ekstra Bladet.

Læs mere om: