25. jun. 2013
Af Malan Joensen

Se hvad Lene Siel gerne vil arbejde med

Lene Siel
Lene Siel.
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Sangerinden ved godt, hvad hun vil beskæftige sig med, hvis den musikalske karriere glipper.

Lene Siel, der i en del år har glædet mange med sin sang, fortæller i et interview til Politikens tillæg ”Lørdagsliv”, at hun holder meget af at arbejde med boligindretning.

På spørgsmålet om, hvad der især kan begejstre hende, svarer Lene Siel:

- Jeg gider ikke købe tøj, men fristes af møbler, boligudstyr og blomster. Hvis jeg ikke levede af musik, ville jeg nok gå efter at blive indretningsarkitekt. Jeg har indrettet vores stue på hundrede forskellige måder, og vores anneks er proppet med møbler fra loppemarkeder! Jamen, jeg elsker møbler og har et eller andet med gamle møbler, som jeg vil sætte i stand, fortæller Lene Siel til avisen.

Hendes seneste større køb er også i boliggenren

- En liggestol, som jeg købte spontant, da jeg så den i butikken, der ikke havde de stole, jeg var kommet efter. Og det næste, jeg skal skillinge sammen til, bliver nok nogle kurvemøbler og et plankebord til vores sommerhus. Efter i årevis at have lejet det samme i Marienlyst har vi for nyligt selv købt, siger hun.

Lene Siel har siden 1991 solgt over 1 million plader, og Sankt Hans aften optrådte hun i Tivoli.

Læs mere om: