Seje Julie Berthelsen: Godt på vej til topformen
Julie Berthelsen har sat sig et sejt mål – og knokler med træningen.
Selv om den 38-årige sangerinde og radiovært ikke har løbetrænet i to-tre år, har hun sagt ja til at løbe sit første halvmaraton nogensinde, nemlig Copenhagen Halvmarathon den 17. september. Derfor har hun sat spurt i løbeskoene og får ofte selskab under løbetræningen af sin femårige søn, Casper, på cykel.
Nøj, det var hårdt!
Tirsdag aften løb Julie så DHL i Aarhus i silende regn og nåede flot i mål.
- Nøj, det var hårdt! Men godt!!!, skriver Julie til dette Instagram-foto, som BILLED-BLADET har fået lov til at bringe.
Julie Berthelsen løb de fem kilometer på den fornemme tid 32.01 og fortæller, at hun nu er oppe på at løbe 20-30 kilometer om ugen.
- Går stadig mange af kilometerne. Det er en del af træningen, fortæller den stålsatte sangerinde til BILLED-BLADET.