17. okt. 2014
Af Juliane Olsen

Signe Svendsen: 40 år føles fint

Signe Svendsen
Signe Svendsen
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Melodi Grand Prix-sangerinden Signe Svendsen er rundet 40 år, og det føles helt fin dagen derpå.

Sangerinden Signe Svendsen er nok mest kendt for sin optræden med Rollo & King i Eurovision Song Contest 2001, der blev afholdt i Danmark, og i går fyldte hun så 40 år.

- Hey tak for alle tillykkerne!! Nu er jeg så 40 år, og det føles fint - ja ik' meget anderledes end 39...og dog: Folk siger søde ting og sender blomster - DET kan jeg leve med, skriver sangerinden på sin fanside på Facebook.

Signe Svendsens Melodi Grand Prix-sang "I'll Never Ever Let You Go" endte på en andenplads det år, men Signe Svendsens karriere sluttede langt fra der. Eftefølgende har hun i flere år turneeret med satirikeren Niels Hausgaard som det vokale indslag i en række af hans optrædener.

Sangerinden har optrådt i TV

I 2010 udgav hun debutalbummet "Ny passager", hvor hun havde skrevet de fleste sange selv. Det andet album udkom i 2013 med titlen "Kun de faldne rejser sig igen".

Ud over det har hun været fast inventar i en række TV-programmer som "Prinsesse for en dag", "Signe og B.S. på afveje", "Signe og B.S. i Tasmanien" og som en del af panelet i "Spørg Charlie" på TV 2 Charlie.

Privat danner hun par med Henning Hoffmeier, der er redaktør for TV 2 Zulu. Sammen har de datteren Wilma.

Læs mere om: