Silas Holst støtter sin mand til Eurovision Song Contest

Silas Holst og Johannnes Nymark 

Silas Holst og Johannnes Nymark 

Foto: Lars H. Laursen

Hvis Johannes Nymark og ”Lighthouse X” går videre til finalen den 12. maj, tager Silas Holst til Stockholm for at heppe.

Torsdag, 12. maj 2016 - af Helle Skram de Fries

12. maj afvikles den anden semifinale i Eurovision Songtest, og her er de danske bidrag ”Soldiers of Love” med bandet ”Lighthouse X”, der består af Martin Skriver, Søren Bregendahl og Johannes Nymark.

Og hvis bandet går videre til finalen, ja så skal Silas Holst en tur til Stockholm for at heppe på sin mand, Johannes Nymark.

Om Silas Holst tager afsted alene eller følges med sin datter Maggie My, der er et år og otte måneder, og hendes mor, Louise Mahnkopf, er endnu ikke afklaret.

- Lige nu går jeg og rydder op og gør forårsrent, og vi finder først ud af efter semifinalen i aften, om vi tager afsted alle tre, eller om det bare bliver mig, der tager til Stockholm, fortæller Silas Holst til BILLED-BLADET.

Johannes Nymarks familien i det jyske tager ikke til Stockholm, selv om ”Lighthouse X” skulle komme i finalen.

- Nej, det er der i hvert fald ingen planer om. Det eneste sikre er, at jeg tager afsted, hvis de kommer i finalen – og så må vi lidt spontant finde ud af, om Louise og Maggie tager med, lyder det fra Silas Holst, der grinende tilføjer:

- Da ”Lighthouse X” deltog i de danske Melodi Grand Prix, tog vi spontant til Horsens og så dem – og det så da ud til at bringe held.

Får du BILLED-BLADETs nye nyhedsbrev? Klik her og meld dig til!