
Simon Kvamm brød sammen på scenen: Her er årsagen

Fredag og lørdag inviterede Simon Kvamm til noget så nytænkende som kirkekoncert i Royal Arena i Ørestaden i København. Her fik publikum lov til at hilse på en række af Simons venner, som han inviterede med på scenen.

Intet mindre end 19 venner var forbi - heriblandt L.O.C, der sammen med Nephew gentog "Hospital" fra deres ikoniske 07-07-07-koncert, Henrik Solgård alias Esben Pretzmann, Nik og Jay, Peter Sommer og Jada - og flere gange måtte Simon Kvamm lige kigge rundt og suge alt til sig.

Det hele kulminerede dog, da Love Shop, som de sidste venner, indtog "kirkerummet" med et mash up af "Alle har en drøm at befri" og "Love Goes On Forever". Jens Unmack sang direkte til Simon Kvamm og lagde samtidig en hånd på hans hoved, og så måtte aftenens hovedperson kapitulere og lade tårene trille.
I kølvandet på de to koncerter har Simon da også været fyldt med taknemlighed på sine sociale medier:
- Føler mig forstået og værdsat. Kan et menneske bede om mere?! Tak til de 28.000 på lægterne i Amagerhallen og ikke mindst tak til ALLE VENNERNE og hele holdet bag scenen. Er så fucking stolt over at kende og dele liv med så forskellige så dygtige og ikke mindst så kærlige mennesker:


