Skønt gensyn med Shubberne

foto: AOP
Michael Hardinger og co. indtager lørdag aften igen skærmen på TV 2 Charlie. Hvad de tidligere shubber' ikke fortæller i genudsendelsen af Michael Meyerheims talkshow er, at Hardinger Band har flere potentielle Shu-bi-Dua hits i skuffen.
Michael Hardinger og flere af de gamle Shu-bi-dua medlemmer kan i aften klokken 20.00 genopleves i Michael Meyherheims talkshow på Charlie.
 
Her fortæller de om store Shu -Bi-Dua dage, og undervejs er der også et følelesladet gensyn med forsangeren Michael Bundesen, der blev ramt af en blodprop i 2011.
 
Siden udsendelsen blev sendt første gang, har Michael Hardinger band haft stor succes med at spille shubbernes gamle hits i nye versioner på diverse danske spillesteder, og til BILLED BLADET har Hardinger sagt, at nyt musik i Shu-Bi-Dua-stilen ikke kan udelukkes.
 
– Jeg fandt en masse demoer, som aldrig er blevet brugt fra 1970’erne, så hvis folk vil have det, kan det ikke udelukkes, at vi laver nogle nye tekster, sagde Hardinger i forbindelse med en koncert i Parken til BILLED BLADET.
 

Gamle tekster med lidt ændringer

Bandet har da også givet den første smagsprøve ved at synge ”We wanna be free” med en lille let omskrivning.
 
I hittet om revolutionen på en sydhavsø synger Hardinger Band således nu om den smukke Camina, som ”gør Carlos kold og varm”, når hun går i vandet: 
 
”Hun var smuk som en drøm – og havde job i Ikea. Det er noget, vi synger – fordi man ikke mer’ må sige neger ...”
 

Hardinger flyver hjem for at spille

Hardinger Band udgav også singlen, ”Basuner & Engle” i en ny version med eks-shubber Jørgen Thorup som forsanger i maj, og selvom den 67-årige Michael Hardinger til daglig bor i Florida, flyver også han gerne hjem til Danmark og giver koncert. Næste gang bliver til august. 
 
I Meyerheims udsendelse medvirker også Shu-Bi-Dua drengene Kim Daugaard og Claus Asmussen. Sidstnævnte har sammen med den tidligere shubber, Bosse Hall Christensen også haft stor succes med at underholde med anekdoter fra Shu-bi-dua-dagene ved diverse intimkoncerter, kaldet ”Shu bi or not Shu bi”.
 
Kun Michael Bundesen har desværre ikke sunget offentligt siden sin blodprop, men har nydt at se musicalen, som bygger på gruppens største hits.
 
 
 

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden