29. maj. 2009
Af af Signe Ravn

Søren Rasted samarbejder med Bent Fabricius-Bjerre

Søren Rasted
Søren Rasted
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Den aldrende komponist Bent Fabricius-Bjerre er en særdeles eftertragtet herre, som også Aqua-musikeren vil arbejde sammen med.

Opgaverne bliver ved med at hobe sig op i Bent Fabricius-Bjerres arbejdskalender, og respekten for komponisten er enorm. Nu har TDC hyret ham og Søren Rasted til i fællesskab at komponere selskabets nye ventetone.

"Jeg har først og fremmest valgt at kaste mig ud i denne udfordring, fordi jeg får mulighed for at arbejde sammen med Bent," siger Søren Rasted ifølge B.T. i en pressemeddelelse: "Det bliver en ekstremt interessant proces at skabe en tone på få sekunder, der også skal være et hit om mange år."

Og det er let at forstå Rasteds begejstring, for Bent Fabricius Bjerre har for længst demonstreret, at han er den rigtige mand til jobbet med hits på cv'et såsom 'Alley Cat' og temaet til 'Matador' og 'Olsen Banden', der stadig får størstedelen af befolkningen til at nynne med.

Læs mere om: