Søs Egelind skal skilles

Søs Egelind og Bjørn Blixt

Søs Egelind og Bjørn Blixt

Foto: Ole Bjørk/BILLED-BLADET

Skuespillerinde Søs Egelind skal efter 25 år skilles fra sin mand Bjørn Blixt

Fredag, 21. maj 2010 - af Louise Møller

Livet har ikke kun været lutter medgang for den populære komiker og skuespillerinde, Søs Egelind.
Kun for ganske nylig blev hun erklæret rask efter to omgange med kræft og nu skal hun skilles fra sin mand, filmfotograf Bjørn Blixt.

Sammen har de døtrene Molly og Carla på 22 og 17 år.

Parret har kun været nået at være gift i 4 år, men har levet sammen i 21 år. Sammen har de drevet et økologisk landbrug i Nordsjælland og Søs har tidligere talt om kærligheden og styrken i at kunne holde sammen i så mange år. Det skriver Ekstra Bladet i dag.

- Hold da kæft, det er mange år. Uhørt lang tid i vores branche. Men han er skilsmissebarn som jeg selv, og vi har talt en del om, at man måske bliver mere trofast af det som voksen. Man vil i hvert fald kæmpe. Sådan har vi haft det, har Søs tidligere sagt.

For fire år siden blev Søs ramt af lymfeknudekræft og allerede et år senere fik hun konstateret modermærkekræft.

- Så tænkte jeg, at nu har jeg da fået, hvad jeg skal have for at lære, at jeg er stærk, sagde Søs dengang til BT.

Med skilsmissen står Søs med sin skilsmisse nu overfor endnu en af livets store udfordringer og nederlag.