13. dec. 2011
Af af Helle Skram de Fries

Søs Fengers søn: Jeg har verdens sejeste mor

Søs Fenger og August
Søs Fenger og August
Foto: Krestine Havemann
20-årige August synes, han har den sejeste mor i verden. Sammen med familie og venner fejrede han sangerindens 50-års fødselsdag

- Jeg har en sød mor, hun er sej og rigtig god at snakke med, og jeg er bare SÅ stolt af hende.

Sådan lød ordene fra Søs Fengers 20-årige søn August, da han ude foran Alex Sushi ventede på at overraske sin mor med et 50-års surprise-party.

Endelig kom hun. Den skønne fødselar - direkte fra spillestedet Tap 1, hvor hun netop havde givet julekoncert for 2800 mennesker på sin fødselsdag 2. december.

Hendes gode ven, Peter Frödin, havde lokket hende med ud til en stille fødselsdagsdrink efter koncerten. Troede hun.

Indenfor på Alex Sushi ventede familie og venner, og Søs Fenger blev virkelig overrasket - og meget glad.

- Hun håbede, der skulle ske noget, men hun vidste det ikke, fortalte Peter Frödin.

- Det er da helt vildt - wauw! Og se min skønne bror, Lars, og min fantastiske søn og alle mine fantastiske venner. Hvor er det bare fedt! jublede fødselaren, der er et omvandrende bevis på, at man sagtens kan være ung som 50-årig.

Der var gang i festen til de tidligere morgentimer. Bror Lars spillede på slagtøj og sønnike var dj, og alle kom med gaver, kys og kram i massevis. En uhøjtidelig fest lige efter Søs Fengers smag.

Læs mere om: