26. jan. 2012
Af af Dorte Quist
Soluna Samay: Danmarks ukendte Melodi Grand Prix-vinder
Soluna Samay
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Den ukendte 21-årige Soluna vandt til manges overraskelse i lørdags Det Danske Melodi Grand Prix i Aalborg.
Men hvem er hun, pigen med den funky kasket og den store guitar, der skal repræsentere Danmark ved Eurovisionens sangkonkurrence i maj i Baku i Aserbajdsjan?
De to musik-producere Remee og Chief 1 fandt hende på Facebook og YouTube, hvor der ligger mange videoer fra hele hendes liv, hvor hun optræder rundt omkring i Europa med sin far.
Med en tysk far og en schweizisk mor er Soluna født i Sydamerika, hvor hun blev boende sammen med forældrene, indtil hun var færdig med grundskolen.
I dag er Soluna Samay bosiddende i København, hvor BILLED-BLADET fik mulighed for et interview med den nye danske Grand Prix-stjerne.