11. jul. 2016
Af Marianne Singer
Spændende år venter Rasmus Seebach
Rasmus Seebach.
Foto: Lars H. Laursen/BILLED-BLADET
Henover sommeren har Rasmus Seebach travlt med koncerter og få måneder efter venter en helt ny hverdag, når han og Julie Teglhus byder deres første barn velkommen.
De seneste år har været en spændende tid for Rasmus Seebach, som debuterede med sit første solo-album "Rasmus Seebach" i 2009 og efterfølgende har udgivet yderligere tre album.
Der er da også godt gang i den henover sommeren, hvor Rasmus Seebach optræder med sine fængende melodier på en lang række festivaler rundt omkring i landet.
Og midt i det hele kom så den fantastiske nyhed om, at Rasmus Seebach skal være far til januar. Sangerens smukke, unge kæreste Julie Teglhus er nemlig gravid, og dermed får Rasmus Seebach opfyldt et af sine allerstørste ønsker. LÆS MERE: Rasmus Seebach afslører hemmelighed