Spænding før finalen i Eurovision

38-årige Måns Zelmerlöw er klar til at give den hele armen på scenen i Wien i aften

38-årige Måns Zelmerlöw er klar til at give den hele armen på scenen i Wien i aften

Foto: All Over
Sveriges Måns Zelmerlöw er topfavorit før aftenens finale i Eurovision Song Contest i Wien. Det kan få betydning for Danmark i 2016.

Selv om Danmark ikke er med i finalen i Eurovision Song Contest, når den går i gang kl. 21, er der stadig en del på spil for os. I ugevis er svenske Måns Zelmerlöw blevet udnævnt til en af de helt store favoritter til at vinde årets popslag - og skulle vores naboer løbe med sejren, skal næste års finale holdes i Sverige. Og det er faktisk næsten lige så godt som hjemmebane for Danmark. Hele to gange indenfor de senere år har vi vundet Eurovisions-finalen på svensk grund - først med Brødrene Olsen og senest med Emelie de Forest. Så med de odds og den rigtige sang burde vi have gode chancer for at kunne hive sejren hjem i 2016. Men alt kan ske, indtil stemmerne er talt op sent i aften. Både den italienske og den australske sang kan blande sig i opløbet - og Rusland nævnes også som en trussel mod den svenske favorit.

Det er første gang, Australien er med - og det sker i anledning af 60-års jubilæet for sangdysten. Men man flytter naturligvis ikke hele arrangementet "down under", hvis Australien skulle løbe med sejren. Tyskland har accepteret at være vært for en eventuel australsk finale, men intet er afgjort. Faktisk kan Danmark også komme i spil som værtsland.

Et særligt bånd til Danmark

- Vi føler, at vi har et specielt bånd til jer, og vi vil bestemt ikke udelukke, at vi ville holde det i Danmark, I skal bare spørge, siger Paul Clarke , der er chef for det australske hold, til DR's grandprix-side og fortsætter:

- Jeg ville være meget glad for at tage tilbage til København og holde showet der, selvom i måske har fået nok af det for nu. Men man kunne jo holde det et andet sted end i det store gamle, smukke skibsværft, siger han.

Det er dog langtfra sikkert, at en australierne vælger Danmark. Seks-syv andre lande har meldt sig som interesserede.

Svenske Måns Zelmerlôw tager intet for givet før aftenens finale.

- Måske er der folk ude i sofaerne, som tænker "ikke Sverige igen. Vi vil ha' noget andet". Men jeg har en god fornemmelse - iog herned i Wien er folk vældigt positive, siger Måns til Expressen

Læs også: Hvad siger DR-chefen Jan Lagermand Lundme til en australsk finale i Danmark

 

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden