30. maj. 2014
Af John Lautrup

Steen Jørgensen: Farlig leg med heroin

Steen Jørgensen
Steen Jørgensen
Foto: Martin Høien
Steen Jørgensen, forsanger i Sort Sol og tidligere dommer i "Voice", er blevet en ældre - og klogere - mand på 55 år. Han søger ikke længere indsigt i stoffer.

Steen Jørgensen gør sig i Ekstra Bladet (link fjernet) tanker om, hvorfor han i 1990'erne begyndte at eksperimentere med heroin.

- Jeg tror, jeg havde en romantisk forestilling om, at heroinen ville give mig en indsigt i the blues, selv om jeg vidste, man kunne blive afhængig af det, fortæller den 55-årige sanger og sangskriver til avisen.

Det var en leg, som blev dødsensfarlig, da hans eksperimenter efter nogle år løb ud af kontrol. Han var blevet, hvad han vidste kunne ske: Afhængig.

- Folk omkring mig vidste det jo godt, men jeg benægtede det konstant. Der var meget benægtelse fra min side i den periode. Jeg forsøgte at holde det hemmeligt, for det er jo dødhamrende tabuiseret, siger Steen Jørgensen til Ekstra Bladet.

Dårlig samvittighed

Han havde permanent dårlig samvittighed og valgte til sidst at tage en kold tyrker. I 16 år har han ikke rørt heroin, men han ser ikke tilbage på sit misbrug med den store fortrydelse.

- Jeg vil meget nødig komme til at lyde som om, jeg anbefaler det. Men jeg fik en indsigt på et sprogligt plan i forhold til at skrive noget og mærke noget. Mærke mig selv. Man kommer på en måde i kontakt med sig selv, men man slipper også for sig selv, siger han.

Læs mere om: