23. jul. 2021
Af Niels Burgos

Storebror fortæller: Sådan er Nollers nye liv

Noller Olsen
Noller Olsen
Foto: Birger Storm / BILLED-BLADET
Noller Olsen har fundet en erstatning for musikken.

For 67-årige Noller Olsen betød en hjerneblødning i foråret 2019, at det var slut med at optræde. En kræftdiganose senere samme år betød yderligere problemer for Olsen-broderen. Han har været gennem et langt genoptræningsforløb – og boede i en periode på et rehabiliteringscenter. Men nu er Noller hjemme igen, skriver Ekstra Bladet.

Pensel og lærred

Musikken er det dog fornemlig slut med – men Noller har andre talenter og interesser. Han har nemlig kastet sig over malerkunsten.

Til Ekstra Bladet siger storebror Jørgen:

– For Noller er det dejligt at have fundet en ny måde at udtrykke sig på kunstnerisk. Der er faktisk planlagt en fernisering senere i år.

Noller har det godt

Om sin brors sygdom forklarer Jørgen, at der er tale om status quo – og at det skal forstås positivt. Lillebror har det godt og de to taler i telefonen sammen et par gange om ugen.

Jørgen Olsen har tidligere fortalt, at bror Noller kommer til at leve med sygdomme resten af sit liv.

Han forklarer videre, at der ikke på den måde noget revolutionerende nyt at berette. Og at sygdommen vil blive Nollers faste følgesvend i forhåbentligt mange år.

Læs mere om: