
Svigersønnen siger det ligeud til Keld Heick: Du er pinlig i et køkken

Der blev ikke lagt fingre imellem ved ægteparret Heick afskedsshow 6. februar.
På storskærmen på scenen blev det dokumenteret, hvor hjælpeløs Keld Heick er i et køkken.

Det afslørede han nemlig i tv-serien ”Den bedste tid”, hvor datteren Annette Heick var vært.
Her skulle Keld lave frikadeller, hvilket han åbenlyst ikke har skyggen af begreb om.
Keld Heick var klar til at kaste farsen direkte fra pakken på panden, inden Hilda fik stoppet katastrofen.
Gave til svigerfar
Ved afskedsshowet havde Annette Heick allieret sig med sin mand, kokken Jesper Vollmer.
Han havde en gave med på scenen til sin svigerfar.

- Dine køkken-skills afslører, at du er pinlig i et køkken, lød den hårde dom fra Jesper Vollmer, inden han fjernede papiret fra den store gave, han havde med på scenen.

Under papiret gemte sig et gavekort med et gavekort med teksten "Kelds private dellekursus".
Som det fremgår af billeder fandt både Keld og Hilda gaven sød og morsom.



