Szhirley holdt 2 x børnefødselsdage midt i revy

Sangerinden Szhirley har givet sin søn en fornem gave.

Sangerinden Szhirley har givet sin søn en fornem gave.

Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Sangerinden Szhirley har travlt med både færdiggørelse af album og prøver på revy i Tivoli, men har også fået tid til at fejre fødselsdage for sine to sønner.

Der er fart over feltet i Szhirleys liv.

Hun har lige taget hul på prøverne til sommerens "TAM TAM"-revy i Tivoli, og hun er samtidig ved at færdiggøre sit nye album, hvor singleudspillet "Uden dig" straks røg til tops på hitlisterne.

- Jeg har mange ting at se til, men det er fedt, og jeg elsker at skulle lave "TAM TAM" igen i år - sammen med alle de dejlige mennesker, lød det fra en glad Szhirley til BILLED-BLADET, da revyholdet i går mødtes for første gang i Glassalen.

Szhirley har fejret sine sønner

Holdet består, foruden Szhirley, blandt andre af Ole Thestrup, Dittte Gråbøl, Lene Maria Christensen, Bodil Jørgensen, Pelle Emil Hebsgaard - og Rikke Hvidbjerg.

Sidstnævnte er, sammen med Szhirley, de vokale ledestjerner i revyen.

Midt i al travlheden har den populære sangerinde dog også fundet tid til at fejre sine to sønner.

Børnene er født på mærkedage

5. maj blev den yngste, Bille, 1 år, mens storebror Elton fyldte fire år den 1. maj.

- Ja, jeg har sørget for at føde mine børn på mærkedage, så der bliver flaget for dem, jokede Szhirley.

Lille Bille blev fejret efter alle kunstens regler.

Szhirley skal ikke have flere børn

- Der var både flødeboller, lagkage og gaver. Storebror havde lidt svært ved at forstå, at han ikke skulle have gaver - men han har jo lige fået 1. maj. Bille fik et Bamsehus af os, hvor vi har sørget for at fjerne de mindste dele, så han ikke kommer til at sluge dem. Og så er han helt pjattet med sådan nogle magneter til køleskabet, så sådan nogle fik han også.

Szhirley og hendes forlovede, Mads Møller, regner ikke med at skulle have flere børn.

- Nej, jeg har altid vidst, at jeg ville have to sønner, og det har jeg fået. Så jeg tror bare, vi stopper her.

LÆS MERE: Szhirley: Regler giver mig for alvor lyst til det, der er forbudt. 

Seneste nyt

Læs mere om:

Udvalgt til dig

Fra forsiden