Thomas Evers Poulsen springer ud som Dansktop-sanger

Thomas Evers Poulsen.

Foto: Martin Høien

”Vild med dans”-stjernen, Thomas Evers Poulsen har lavet sit eget bidrag til Dansktoppen.

Onsdag, 20. marts 2019 - af Helle Skram de Fries

Det er primært som dansestjerne, vi kender Thomas Evers Poulsen, men nu springer han ud med sit eget bidrag til Dansktoppen, nemlig nummeret ”Jeg elsker dig”.

Det oplyser Thomas Evers Poulsen i en pressemeddelelse, hvor han samtidig forsikrer:

- Jeg skal ikke til at være popstjerne, men siden jeg var helt lille, har jeg elsket alle de gamle dansktopklassikere og grand prix-hits. Det er musik, der spreder glæde, og jeg nyder at spille de populære sange sammen med mine drenge, når jeg er rundt i landet med Thomas Evers Poulsen Band”, fortæller Thomas Evers Poulsen.

Nu vil han gerne synge sit eget nummer, og fredag 2019 udgiver Thomas Evers Poulsen sin første single ”Elsker dig”.

Foto: Privat

 

Musiker og sangskriver Jesper Ejrup har været glad for samarbejdet med Thomas Evers Poulsen.

- Samarbejdet har været super sjovt. På mange måde skrev sangen sig selv og det skulle være nemt at danse til, forklarer Jesper Ejrup.

Lørdag 23. marts skal Thomas Evers Poulsen ære medvært på Dansktop Prisen i Herning sammen med Keld Heick og ugebladsdirektør Annette Kokholm.