Thomas Helmig laver ny sang med sin kendte svigersøn

Thomas Helmig

Thomas Helmig

Foto: Thomas Laursen
Thomas Helmig har indgået et nyt samarbejde med sin svigersøn Lord Siva, og de to har netop udgivet sangen "SOS".

I årtier har Thomas Helmig spyttet hits ud, og både solo og i selskab med andre kunstnere har han haft stor succes.

Nu har den 57-årige aarhusianer indgået et nyt samarbejde, for sammen med sin svigersøn har han udgivet en ny sang.

Nyt samarbejde

Lord Siva har sammen med sin svigerfar skrevet teksten til ”SOS”, som Thomas Helmig har produceret.

- Jeg er ret vild med Brians (Lord Siva, red.) måde at skrive på, så jeg kom kun med enkelte forslag til teksten. Den endelige version har desuden bibeholdt det oprindelige groove, jeg lavede dengang, og sangens enkle univers, hvilket jeg er helt vildt glad for, siger Thomas Helmig i en pressemeddelelse. 

Et kæmpe popikon

32-årige Lord Siva danner par med Thomas Helmigs bonusdatter Ulrikke Toft Simonsen, som han netop også har fået en datter med, og han har længe drømt om et samarbejde med Thomas Helmig.  

"Thomas Helmig er et kæmpe popikon, og han er en af dem, der altid har gjort en forskel for musikken og stadig gør det. Jeg har selv hørt ham, siden jeg var helt ung, og unge mennesker i dag lytter også til Thomas Helmig. Han har formået at holde sig relevant og følge med tiden med en lethed, som ikke ret mange kan, udtaler Brian Sivabalan, som er hans borgerlige navn.

Tegn abonnement på BILLED-BLADETKlik her og læs hvordan

Lord Siva har tidligere haft succes med hits som ”Solhverv”, ”Stjernerne”, ”Push it to the limit” og ”Paris”.

Man kan se og høre med til hans samarbejde med Thomas Helmig her.

Lord Siva og Ulrikke Toft Simonsen
Foto: Thomas Laursen

Lord Siva og Ulrikke Toft Simonsen

Seneste nyt

Læs mere om:

Udvalgt til dig

Fra forsiden