TILLYKKE: Anne Linnet fylder 63 år
Uden at forcere noget og med evnen til at have sig selv med hele vejen har sanger, komponist, forfatter, maler, m.v. Anne Linnet nået ufatteligt meget i sine 63 år.
Det hele startede med, at hun kom til verden den 30. Juli 1953 i Åbyhøj.
Udover skolegang er Anne Linnet uddannet på Jysk Musikkonservatorium og har musikalsk glædet sine fans med blandt andet Shit og Chanel, Anne Linnet Band, Marguis de Sade og meget andet.
LÆS MERE: Anne Linnet: Fint at være i 60'erne
Anne Linnets mange hits
Hits har der også været mange og mange store af.
"Glor På Vinduer", "Smuk og Dejlig", "Tusind Stykker", "Barndommens Gade", "Det Er Ikke Det Du Siger", "Nattog", "Tabt mit hjerte" og med mange, mange flere.
Og det er slet ikke slut. Den 27. april 2015 udgav Anne Linnet det anmelderroste album ”Alle Mine Drømme Til Dig”.
Hun er stadig på landevejen og turnerer i 2016 helt frem til 11. november – plus julekoncerterne der kører til og med 18. december.
Anne Linnet og kærligheden
På privatfronten har der også været masser af aktivitet.
Fra 1974-1995 var Anne Linnet gift med saxofonisten Holger Laumann, og parret fik børnene Evamaria og Marcus.
I 1988 fik hun Alexander, der siden tog kunstnernavnet Xander, sammen med Mads Buhl. Og i 2001 adopterede hun det rumænske søskendepar Maria og Peter.
LÆS MERE: Anne Linnet fik hjælp af sønnen til ny plade
Anne Linnet er mor til syv
6. juni 2010 indgik hun registreret partnerskab med den 34 år yngre Tessa Franck, der 31. juni samme år fødte deres datter Isolde og 19. marts 2013 sønnen Nemo.
I slutningen af 2013 blev parret skilt og flyttede hver for sig, men vedblev med at være kærester.
Så på papiret er Anne Linnet single, men hvordan det i virkeligheden forholder sig, det styrer fruen selv. Som altid!