19. maj. 2018
Af Lisbeth Grube

TILLYKKE: Hilda Heick fejrer 72-års fødselsdag på Bornholm

Keld og Hilda Heick.
Keld og Hilda Heick.
Foto: Birger Storm
Hilda Heick fejrer fødselsdag lørdag i selskab med sin Keld og gode venner.

For præcis en måned siden flyttede det populære dansktoppar Keld og Hilda Heick fra Sverige til Danmark efter otte år i det svenske.

Lørdag fylder Hilda så år på en ø midt i Øresund.

Hilda Heick fylder 72 år og fejrer fødselsdag med Keld hos gode venner gennem snart 35 år på Bornholm. Først med herlig fødselsdagskaffe og efterfølgende middag om aftenen.

Pinsesol i Ekkodalen

- De giver maden, og jeg giver vinen, så det bliver en dejlig middag. Og pinsemorgen skal vi i Ekkodalen og drikke morgenkaffe allerede klokken 6.30. De lover godt vejr, så det bliver helt sikkert en fantastisk oplevelse, fortæller Hilda til BILLED-BLADET.

Datteren Annette Heick, svigersønnen Jesper Vollmer og børnebørnene, Eliot og Storm, hyggede med Keld og Hilda i torsdags, hvor de fejrede Eliots 14-års fødselsdag bl.a. med en tur i Cirkusrevyen.

En cykel fra Keld

Keld og Hilda er faldet godt til i deres nye hjem i Trørød - og med fødselsdagsgaven fra Keld kan Hilda hurtigt og nemt kommet rundt i nærområdet.

- Jeg har fået et gavekort til en ny cykel af Keld. Nu kan jeg jo cykle rundt til alle vennerne, lyder det glad fra dagens fødselar.

BILLED-BLADET ønsker stort tillykke med fødselsdagen!

https://imgix.billedbladet.dk/webgrafik_bb20-forsider_0.jpg
Billed-Bladet nr. 20, 2018
Fotocollage: Billed-Bladet

Læs mere om: