23. okt. 2015
Af Casper Nielsen

TILLYKKE: Kim Larsen fylder 70 år

Kim Larsen
Kim Larsen
Foto: All Over Press
Nationalskjalden Kim Larsen fylder 70 år .

Kim Larsen runder de 70, men når han går med stok, er det fordi det ene ben driller efter en diskosprolaps.

Stemmen fejler stadig ingenting, og på på sin Facebook-side lover han og spillemændende fra “Kjukken”, at de vender tilbage med nye koncerter I 2016.

Men fødsedagsfejring er der ingen oplysninger om.

– Lige nu er der pause og ingen planer, siger Kims manager Jørgen Jeppesen til BILLED-BLADET.

Det er heller ikke helt overraskende for en selverklæret dybt blufærdig spillemand, at der ikke i udgangspunktet bliver gjort særlig stads ud af den runde dag.

Offentligt passer Larsen sig selv.

LÆS MERE: Danskerne vil helst have Kim Larsen med på en øde ø

Kim Larsen holder sig til musikken

Det han har at sige, siger han ved sine koncerter og i de sange, som han stadig komponerer i de små timer i køkkenet i Odense, som han deler med fru Lise Lotte.

De har været gift siden 12. december 2001, og deres to sønner, Lui, og Hjalmer er blevet henholdsvis 17 og 20 år.

Fra sit ægteskab med afdøde Hanne Quvist Larsen har han tre børn, Sylvester, Alice og Molly, mens sønnen Pelle er fra Kim Larsens første ægteskab med Mariann Herløv.

LÆS MERE: Dronning Margrethe hyldes af Kim Larsen

Larsen går stadig sine egne veje

Som publikum ved mange af Kim Larsens koncerter i årets løb har kunnet konstatere, ryger sangeren heller ikke altid cigaretter på scenen længere.

Kun under ekstranumrene oser en smøg fra et askebæger – og der er vand i glasset ved siden af Larsens stol.

For sangeren sidder stadig ned og synger.

Men Larsen har fortsat ry for at gå sine egne veje med meningers mod og kontroversielle kommentarer, der ofte deler vandene.

Over de sidste 40 år er der bare stadig ikke meget, danskerne har kunnet samles mere om, end den nu 70 år gamle hankats sangskat.

Læs mere om: