13. apr. 2017
Af John Lautrup

TILLYKKE: Noller Olsen fylder 63 år

Noller Olsen
Noller Olsen
Foto: AOP
Niels 'Noller' Olsen har haft et langt og godt musikerliv sammen med sin bror Jørgen. Brødrene har sikret sig evigt liv med deres Melodi Grand Prix-vinder "Smuk som et stjerneskud".

Noller Olsen hedder i virkeligheden Niels, men det er som Noller, vi kender ham som den ene af Brødrene Olsen.

Den langtidsholdbare brødre-duo skød det ny årtusinde ind med et brag, da de i 2000 suverænt vandt både det danske Melodi Grand Prix og Eurovision Song Contest med "Smuk som et stjerneskud" eller på engelsk: "Fly on The Wings of Love".

Hittet der sikrede fremtiden

En velfortjent triumf, der gav Noller og Jørgen Olsen ny luft til en karriere, der på det tidspunkt havde stået i stampe i en årrække.

I en forholdsvis høj alder scorede de to grånende brødre et hit, der befriede dem begge for økonomiske bekymringer resten af livet.

Sådan fik han navnet Noller

Kælenavnet Noller fik fødselaren som stor dreng, da han spillede med i et band, The Kids, hvor der også var en anden, der hed Niels. Hans mor blev træt af, at begge drenge reagerede, hver gang hun kaldte, så på den måde opstod Noller.

Noller er uddannet som både pædagog og gestaltterapeut. Og han arbejdede som kulturchef i Farum Kommune, da han og Jørgen vandt i 2000. Siden har brødrene kunnet leve godt og flot af musikken.

Kamp mod alkoholen

Allerede som 16-årig fik Noller problemer med alkoholmisbrug, og han skulle blive 43 år, inden han i 1996 kom i behandling. Han har i interviews fortalt om sine problemer, og hvordan han hellædigvis slap ud af misbruget.

LÆS MERE Brødrene Olsen: Det har Melodi Grand Prix-sejren betydet for os

Noller er far til fire og gift med moren til tre af dem, Kirsten.

Skærtorsdag 13. april fylder han 63. Stort tillykke.

Læs mere om: