4. feb. 2024
Af Luise Marie Bekker

Tonny Landy er død

Tonny Landy.
Tonny Landy.
Foto: Thomas Laursen
Tenoren Tonny Landy blev 86 år.

Den danske tenor og skuespiller Tonny Landy døde lørdag, 86 år gammel.

Det bekræfter hans datter, Chaline Hyldgaard, over for Ekstra Bladet.

– Han var 86 år, så han har levet et langt og fantastisk liv, siger hun til mediet.

Tak for at kæmpe så længe

På Facebook skriver hun, at Tonny Landy døde efter lang tids sygdom, og her takker hun sin far for at kæmpe så længe og for til stadighed at få familie til at grine.

Han efterlader sig sin enke Tove, døtrene Chaline og Betinna samt børnebørn.

Tonny og Tove med deres børnebørn til Tonnys 80-års fødselsdagsfejring.
Tonny og Tove med deres børnebørn til Tonnys 80-års fødselsdagsfejring.
Foto: Krestine Havemann

En del af musikkens inderkreds

Tonny Landy debuterede i 1966 som operasanger på Det Kongelige Teater som Alfredo i Verdis Traviata.

I 1994 blev han pensioneret fra Det Kongelige Teater efter en flot karriere, men han fortsatte musikalsk sammen med sin hustru, Tove Hyldgaard.

Han var i mange, mange år en del af det musikalske Danmarks inderkreds og var blandt andre gode venner med nu afdøde Dario Campeotto.

Tonny Landy og Dario Campeotto.
Tonny Landy og Dario Campeotto.
Foto: Krestine Havemann

Læs mere om: