Trist nyhed: Grand Prix-stjerne er død

Ulla Bjerre

Ulla Bjerre

Foto: Thomas Laursen
”Melodi Grand Prix”-stjernen Ulla Bjerre er død.

I 1991 sang Ulla Bjerre sig ind i seernes hjerter med sangen ”Med eksprestog til Kina” i "Melodi Grand Prix" sammen med Ole Bredahl. På trods af andenpladsen i programmet er det de færreste, som ikke vil kunne synge med på sangen.

Nu er Ulla Bjerre, der var blind, steget af eksprestoget. Hun døde den 5. april efter nogen tids sygdom, skriver hendes mand René Nielsen på Facebook ifølge Her & Nu.

Ulla Bjerre elskede at synge. I 2012 deltog hun i "X Factor", hvor hun nåede hele vejen til bootcamps. 

”Melodi Grand Prix”-stjernens mand René Nielsen fortæller til Ekstra Bladet, at Ulla Bjerre var meget syg den sidste tid, men at de ikke fandt ud af, hvad hun fejlede.

Hun bliver bisat fra Finderup Kirke lørdag den 17. april, og det bliver en lille begivenhed kun for indbudte på grund af corona.

Ulla Bjerre blev 65 år.

Spar op til 838 kr. med BILLED-BLADET i julegaveKlik her og læs hvordan!

Ulla Bjerre og Ole Bredahl i "Melodi Grand Prix". 
Foto: Ritzau Scanpix

Ulla Bjerre og Ole Bredahl i "Melodi Grand Prix". 

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden