27. dec. 2019
Af John Lautrup

Vennerne sender hilsner til Noller: Vi beder for ham

Niels Noller Olsen
Niels "Noller" Olsen
Foto: Martin Høien
Niels "Noller" Olsen er alvorligt syg af kræft. Beskeden har rystet hans kolleger og venner i musikbranchen.

Niels "Noller" Olsen har spillet sin sidste koncert og har efter eget udsagn kun to-fire år tilbage at leve i. Beskeden om hans alvorlige kræftsygdom har rystet hans venner og kolleger i musikbranchen, fortæller de i det nye nummer af BILLED-BLADET.

- Noller har været hårdt ramt. Stakkels mand. Først hans kamp med alkoholmisbrug, så en hjerteoperation og senest en hjerneblødning. Og nu dette. Det er ganske forfærdeligt, siger Johnny Reimar og tilføjer:

- Det eneste, vi kan gøre, er at bede til Vorherre om, at han får rigtig mange gode år.

Jørgen de Mylius har kendt Noller helt tilbage fra 1967, hvor Noller og storebroren, Jørgen, ikke hed Brødrene Olsen, men The Kids. Og han var den første, der spillede brødrene i radioen.

- Det havde Noller sgu ikke fortjent. Det er meget, meget forfærdeligt, og vi kan jo desværre ikke gøre andet end at ønske ham al mulig held og lykke, siger Jørgen de Mylius.

Læs i BILLED-BLADET, som kan købes den 27. december, hvad Johnny Reimar, Jørgen de Mylius, Hilda Heick og Birthe Kjær har at sige om Niels "Noller" Olsen og hans frygtelige sygdom.

Læs mere om: