19. maj. 2013
Af af Dorte Quist
Vi vandt! Emmelie gjorde det!
Emmelie de Forest som vinder af Euro Vision Song Contest 2013
Foto: DR/Sander Hesterman (EBU)
20 årige Emmelie vandt for tredje gang det Europæiske Melodi Grand Prix til Danmark - præcis 50 år efter vi vandt første gang med Dansevisen.
Sverige er bare vores lykkeland, når det kommer til Europæisk Melodi Grand Prix.
13 år efter brødrene Olsen vandt i Globen, fløj Emmelie de Forest på kærlighedens vinger ind på førstepladsen i Arena i Malmø.
Allerede før de sidste fire lande havde afgivet deres stemmer, blev Emmelie udråbt som vinder, og selv reagerede hun med at skrige højt mens hun rystede over hele kroppen. Hun løb tværs over salen på den imponerende hængebro, mens luften blev tyk af konfetti, hen til svenske Loreen, der havde Eurovisions glastrofæ parat til hende.