27. nov. 2012
Af af Hanne Rask

X Factor-Laura: Måske får jeg ingen børn

Laura Kjærgaard
Laura Kjærgaard
Foto: Birger Storm
"X Factor"-Laura lider af hormonforstyrrelsen PCO, der kan gøre det svært at blive gravid.

Laura Kjærgaard, der blev landskendt, da hun deltog i den første danske udgave af X-Factor, må formentligt se i øjnene, at det kan blive svært for hende at stifte familie.

Sanglærken ved nemlig godt, at den dag, hun måske bliver klar, er det ikke sikkert, det bliver nemt at blive gravid. Hun lider af hormonforstyrrelsen PCO. En lidelse som hver femte danske kvinde har uden at vide det, og som er et udtryk for, at der på kvindens æggestok sidder mange små underudviklede æggeblærer.

Laura, der nu i flere år har levet sammen med kæresten Kenneth i Vallensbæk syd for København, ved at hun har sygdommen. Hun valgte at blive undersøgt for PCO, fordi mange kvinder i hendes familie lider af hormonforstyrrelsen. Det har dog endnu ikke været aktuelt for hende at prøve at blive gravid.

-Lige nu arbejder jeg så meget, at børn ikke rigtig vil passe ind, men jeg ved også godt, at man nok aldrig bliver 100 % klar til børn, siger 28-årige Laura til Ude og hjemme.

Om hun alligevel en dag bliver mor, må fremtiden vise...

Læs mere om: