16. apr. 2011
Af af Lisbeth Grube

Zindy Laursen: Nu vil vi ha’ børn

Zindy Laursen og Michael
Zindy Laursen og Michael
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Hun fylder 40 år til juli, og sangerinden Zindy Laursen er klar til en ny fase i sit liv. Hun og kæresten gennem fire år, Michael Friis, vil gerne stifte familie.

- Jo, vi vil meget gerne have børn, og vi er gået i planlægnings-gear! Så har jeg ikke sagt for meget, afslører Zindy arm i arm med manden i sit liv.

Sangerinden, der netop har været aktuel i "4-Stjerners Rejse" på Kanal 5 og er klar med en ny single, bor til daglig i New York. Michael er bilhandler og bor i Sverige, så kærligheden slider godt på passet.

- Det er lang tid at være i et langdistanceforhold, og vi skal også bo sammen på et tidspunkt. Men lige nu går det fint med at være på Skype og rejse frem og tilbage. Faktisk er det meget romantisk at glæde sig til at se hinanden. Og man sætter virkelig pris på den, man savner, mener Zindy, som har boet i USA siden 2002.

Læs mere om: