23. nov. 2022
Af Josephine Sjelhøj

Nadia Nadim i sorg: Min mor er død

Nadia Nadim
Nadia Nadim
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Nadia Nadim har mistet sin mor i en tragisk ulykke.

Den danske landsholdsspiller Nadia Nadim har på tragisk vis mistet sin mor, Hamida Nadim.

Hamida Nadim mistede livet i en trafikulykke tirsdag morgen. Hun blev 57 år.

Det skriver Nadia Nadim i et opslag på Instagram.

I opslaget kalder fodboldspilleren sin mor for den ”vigtigste person i sit liv”, og forklarer, at dødsfaldet skete meget pludseligt og uventet.

Nadia Nadim skriver samtidig, at hun elsker sin mor højt og har svært ved at forstå den sørgelige hændelse.

Du kan læse hele hendes opslag her.

Morens død efterlader 34-årige Nadia Nadim og hendes fire søstre forældreløse.

Nadia Nadim mistede sin far i 1999, hvorefter resten af familien flygtede fra Afghanistan til Danmark.

Læs mere om: