4. jun. 2009
Af af Signe Ravn
Natasja Crone single igen
Natasja Crone
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Den populære TV-vært må sande, at forholdet til Claus Letort ikke var langtidsholdbart.
Det lykkedes ikke for Natasja Crone og Claus Letort at få deres kærlighed til at vare ved, selvom parret gav hinanden chancen igen i efteråret. TV 2 NEWS-værten bekræfter nu overfor B.T., at de er gået fra hinanden.
"Men det er nu et stykke tid siden. Vi har ikke været sammen siden januar. Jeg vil gerne understrege, at bruddet var ganske udramatisk," fortæller Natasja Crone til B.T. og uddyber:
"Claus og jeg blev enige om, at vores forhold ikke kunne bære. Vi gav det en ny chance i efteråret, fordi vi stadig var meget glade for hinanden, men fandt altså ud af, at der ikke var noget i det," lyder det fra Natasja, der fortæller avisen, at hun er glad for sin singlestatus.