8. nov. 2008
Af af Jan Bergman

Nervøs Anne-Mette er klar til i aften

I aften fører Thomas Evers Poulsen sin dansepartner, Anne-Mette Rasmussen over dansegulvet i en rumba, i det store spanske TV-show Gala FAO.
I aften fører Thomas Evers Poulsen sin dansepartner, Anne-Mette Rasmussen over dansegulvet i en rumba, i det store spanske TV-show Gala FAO.
Foto: Birger Storm
Spændingen stiger og de første nervøse tegn er begyndt at vise sig, inden det store danseshow i aften på spansk TV.

I aften går det løs, når statsministerfruen lader sig føre rundt af Thomas Evers Poulsen, på det spanske TV-gulv i Showet Gala FAO i Barcelona.

Selvom Thomas slet ikke er nervøs, efter at han har set de andre deltagere i programmet, så kan statsministerfruen ikke fornægte, at hun mærker spændingen stige, som tiden nærmer sig programmets start i aften.

Anne-Mette har tidligere udtalt, at det ikke gør den store forskel, om hun og Thomas danser for et par millioner seere, eller mange flere.

I aftenens show må vi understrege, at der virkelig er tale om mange flere seere - sidste års show blev set af hele 19 millioner spaniere, og da TV-kanalen også sender til de latinamerikanske lande, forventes showet at blive set af mindst dobbelt så mange seere.

Selvfølgelig er Danmarks 50-årige statsministerfrue bekendt med dette tal, og man fristes til at spørge - hvis det ikke kan give hendes et sug i maven, hvad kan så?

Held og lykke i aften til Anne-Mette og Thomas, og giv den så gas på dansegulvet!

Læs mere om: