19. nov. 2008
Af af Signe Ravn

Nik & Jay holder pause

Nik & Jay holder pause for at reflektere over de sidste seks års samarbejde. Stoppet falder sammen med udgivelsen af et opsamlingsalbum med gammelkendte hits og nye remix.
Nik & Jay holder pause for at reflektere over de sidste seks års samarbejde. Stoppet falder sammen med udgivelsen af et opsamlingsalbum med gammelkendte hits og nye remix.
Foto: Birger Storm
Nik & Jay udsender opsamlingsalbum og annoncerer samtidig, at de holder pause fra hinanden.

Så kan de danske dj's godt begynde at lede efter afløsere for Nik & Jays crowd pleasere, for duoen har besluttet at tage en pause fra deres seks år gamle samarbejde. Nik & Jay udgiver ellers et opsamlingsalbum den 20. november, men deres mange fans skal altså ikke forvente, at det bliver bakket op af koncerter.

"Nu har vi brug for en længere pause, hvor vi skal finde os selv, få luft under vingerne og slappe af i en hængekøje et eller andet sted," fortæller Nik til tv2.dk: "Vores musik er stammebrøl, bar hud og piger. Uanset hvad folk synes, så er det cool med os. Vi ved hvad vi kan, og vi har været sindssygt fokuserede hele tiden."

Men selvom Nik & Jay ikke kan sige, hvor lang pausen bliver, så har de stadig ubrugt materiale i skuffen, og de understreger, at pausen ikke er tænkt som et permanent stop for deres succesfulde samarbejde.

Læs mere om: