9. jan. 2023
Af Josephine Sjelhøj

Nikolaj Coster-Waldau laver ny stor tv-serie med Hollywood-stjerne: Nu er der nye detaljer

Nikolaj Coster-Waldau.
Nikolaj Coster-Waldau.
Foto: Angela Weiss/AFP/Ritzau Scanpix
Nu er der nye detaljer om stor Hollywood-serie med Nikolaj Coster-Waldau i hovedrollen

Nikolaj Coster-Waldau kan snart opleves i en stor tv-serie igen.

Det blev sidste år afsløret, at han skal spille overfor Hollywood-stjernen Jennifer Garner i tv-serien ”The Last Thing He Told Me”, der kommer på Apple+, og nu er der endeligt nyt.

Jennifer Garner delte i sidste uge en fødselsdagshilsen til sin medskuespiller Angourie Rice på Instagram, og heri afslørede hun, at holdet bag serien har færdiggjort optagelserne.

Det betyder muligvis, at vi kan forvente at se den eftertragtede serie i løbet af i år.

Hollywoodstjernens Instagram-opslag indeholdt også en masse billeder af castet under optagelserne. Her kan man blandt andet se flere billeder af Nikolaj Coster-Waldau sammen med sine kollegaer.

Du kan se alle billederne her.

Serien er baseret på bestselleren af samme navn. Det er forfatteren Laura Dave, der står bag bogen og skuespilleren Reese Witherspoon, der står bag serien.

I serien vil man følge Hannah (Jennifer Garner), der får et uventet forhold til sin steddatter (Angourie Rice), mens hun leder efter sin mand, Owen (Nikolaj Coster-Waldau), som er forsvundet.

Læs mere om: