Nikolaj Hübbe: Her er mine favoritbøger

Når balletmesteren ikke har travlt med dans og musik, er der indimellem tid til at læse en god bog.

Og sprogblomster, storhed og identitetsspørgsmål er noget af det, der kan få balletmester Nikolaj Hübbe til at huske en god bog. Og så kan han lide et plot med overraskelser.

Her er fire bøger, som balletmesteren husker:

"Vejene omkring Pisa" (syv fantastiske fortællinger) af Karen Blixen

Det er en af mine yndlingsnoveller og en rigtig klassiker, som man kan vende tilbage til igen og igen, fordi den er så fabulerende og dramatisk. Og så er der noget overraskelse i den - intet er, som det ser ud til på overfladen. Karaktererne skifter hele tiden ham - man kan aldrig rigtig finde ud af, om de er mænd eller kvinder. Der er noget teatralsk ved historien.

"Når mørket bryder frem" af Michael Cunningham

Bogen handler om en kunsthandler, der tilsyneladende er lykkeligt gift. Men i en alder af 50 år, bliver han forelsket i sin kones lillebror. Cunningham formår at skrive, som om man hele tiden er inde i hjernen på kunsthandleren. Han refererer til malerier og perioder i malerkunsten, som så bliver metaforer for kunsthandlerens sind. Det er meget, meget smukt og virkelig stort - velorkestreret.

"Alt" af Søren Ulrik Thomsen

Jeg sluger alt, hvad Søren Ulrik Thomsen skriver. På en eller anden måde er han så sand. Hans poesi, hans billeder og hans ømhed. Man genkender hans stemninger, og der er noget forsonende ved det - man får følelsen af ikke at være alene. Og så har han nogle sprogblomster og noget storhed - en skønhed, som er mere end bare ordekvilibrisme.

"De ufuldkomne" af Tom Rachman

Bogen er fantastisk. Man følger et dagblads storhedstid op gennem 50'erne til computerens indtog, hvor man oplever papiravisens død. Undervejs møder man forskellige skæbner, og umiddelbart er det eneste, der binder dem sammen, forskellige tider og steder. Men til sidst begynder første kapitels mand eller andet kapitels kvinde at blande sig, og så ser man den store sammenhæng.