23. jan. 2012
Af af Trine Larsen

Nikolaj Hübbe viste kæresten frem ved kongelig fest

Nikolaj Hübbe og Jan Wenzel
Nikolaj Hübbe og Jan Wenzel
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Balletmesteren på Det Kongelige Teater Nikolaj Hübbe havde kæresten ved sin side på sin store aften.

Nikolaj Hübbe havde nok at se til i forbindelse med dronning Margrethes 40 års jubilæumskoncert i DR Byens koncertsal. For balletmesteren havde mere end en finger med i planlægningen af programmet, hvor seks solodansere fra Det Kongelige Teater optrådte for majestæten og de godt 1600 gæster lørdag aften.

Da han ankom til festen, kunne han imidlertid slappe af og det skete i selskab med hans nye kæreste, arkitekten Jan Wenzel. Parret har været sammen i et halvt års tid.

Sammen overværede de showet, og i pausen fik de også mulighed for at hilse på dronningen og prinsgemalen, da de gik kur. For vores ballet-interesserede dronning, der har mødt Nikolaj Hübbe adskillige gange, ville naturligvis lige hilse på ham og kæresten og veksle et par ord med d'herrer.

Læs mere om: